Lov om webtilgængelighed skal sikre, at de offentlige hjemmesider er robuste nok til at kunne anvendes af it-kompenserende teknologier.

Hjemmesiderne skal bruge standard kodning, så de it-kompenserende teknologier kan navigere og læse siderne. Benyttes der ikke standard kode, risikere siden at se anderledes ud for forskellige it-kompenserende teknologier.

Alle sideelementer skal have et navn og rolle. Sideelementer brugeren kan ændre eller indstille, skal kunne tilgås af it-kompenserende teknologier.
Statusbeskeder, der fremkommer efter brugerinput, skal kunne læses af it-kompenserende hjælpemidler, uden at det tager fokus fra den aktuelle side.

Eksempler på statusbeskeder:

  • Hvis man er på en webshop og har tilføjet en vare til sin kurv, skal der dukke en lille meddelelse op om, hvor mange varer der er i kurven.
  • Foretager man en søgning på en side, skal brugeren informeres om hvor mange søgeresultater der er fundet.

Meddelelsen registreres, men tager ikke fokus fra resten af siden.

Efterlad kommentar