Offentlige organer benytter i stigende grad internettet til at indsamle og formidle oplysninger og ydelser. Det kan dog være uklart hvem der er omfattet af den nye Lov om webtilgængelighed.

Når det skal vurderes hvem loven omfatter, handler det ikke om hvem der ejer hjemmesiden, eller hvor den findes. Der kigges i stedet på hvem der finansierer, kontrollerer eller udvikler indholdet til hjemmesiden. Med andre ord, hvem der benytter siden til at indsamle, frembringe og formidle oplysninger og tjenesteydelser for det offentlige.

Loven gælder offentlige og offentligretlige organer. Et offentligretligt organ er oprettet for at imødekomme offentlighedens behov, der ikke har industriel eller kommerciel karakter. Der er tale om et offentligt eller offentligretligt organ hvis:

  • Hovedparten af driften finansieres af staten, regionale eller kommunale myndigheder.
  • Driften er underlagt kontrol fra staten eller lokale myndigheder.
  • Mere end halvdelen af medlemmerne i administration, ledelse eller tilsyn, udpeges af staten eller lokale myndigheder.

Det er op til den enkelte offentlige myndighed, at deres side overholder lovkravende.

Stiller det offentlige organ selvbetjening til rådighed for brugerne, er løsningen også omfattet af reglerne for webtilgængelighed.

Et krav i Lov om webtilgængelighed er, at der på hjemmesiden skal kunne findes en tilgængelighedserklæring. Tilgængelighedserklæringen skal informere om i hvilken grad hjemmesiden lever op til loven. Er der punkter, hvor hjemmesiden ikke lever op til loven, skal der stå, hvornår dette bliver forbedret.

Borgerne kan til en hver tid brokke sig over fejl og mangler, til dem der står for hjemmesiden.

Virker dette ikke kan man brokke sig til Digitaliseringsstyrelsen over den konkrete hjemmeside.

Efterlad kommentar