Vores DA4You-kursister har været igennem et Video Action Learning forløb,
hvor de har lært at producere egne videoer, til at vise de problemer der er
i forbindelse med webtilgængelighed.

 

Gruppe 1 har lavet en video om kognitive udfordringer og webtilgængelighed.

Gruppen bestående af Natascha, Sara, Jette og Rikke fortæller om de udfordringer de oplever,
fordi de har kognitive handicap, samt hvilke redskaber der kan hjælpe dem.

Først fortæller Natascha om at få struktur i hverdagen og vigtigheden af en kalender.
Derefter fortæller Sara om de besværligheder hun har med at huske.
Jette forklarer hvor svært det er at koncentrere sig, når der er forstyrrelser omkring hende.
Rikke kæmper med at forstå ting, blandt andet de ting der står i de breve hun får.
Derudover forklarer Rikke om webtilgængelighed og hvordan,
det er med til at gøre det lettere for personer med kognitive udfordringer at være på nettet.

 

Gruppe 2 har lavet en video om Lov om webtilgængelighed.

Mikkel og Cecilie snakker i denne video om webtilgængelighed og den lov, der findes om det.

Mikkel spørger ind til, hvorfor det skal være så svært at være på internettet.
Cecilie forklarer ham om den lov, der findes om webtilgængelighed.
Hun forklarer også om de principper, der skal sikre tilgængelighed på nettet,
samt hvordan man finder ud af, om en hjemmeside lever op til loven.
Dermed ved Mikkel nu, at han kan studere på lige fod med alle andre.

Videoen er lavet af:
Lilo Bergman Koch Jensen
Cecilie Banke Madsen
Jens Christian Sørensen
Rasmus Ib Madsen
Mikkel Broe Enok Pedersen
Helene Louise Jørgensen

 

Gruppe 3 har lavet en video om hjælperedskaber til syns- og hørehæmmede personer.

Natalia holder et online møde med Søren, Mohammed og Kenneth.
Mødet handler om de hjælperedskaber de bruger, fordi de alle har synsnedsættelse.
Kenneth viser sin PENfriend, som han bruger til at identificere krydderier med.
Mohammed bruger hans talende vægt hver dag, så han kan lave lækre retter.
Søren forklarer om Robobraille, der både kan bruges af synshandicappede og ordblinde.
Derudover fortæller Søren også om TranscribeMe, der kan lave tale om til tekst,
så hørehæmmede kan læse det.
Til sidst snakker Søren og Mohammed om fremtidens hjælperedskaber til personer med synshandicap.

Videoen er lavet af:
Søren Jensen
Mohammed Alsaadi
Kenneth Schack Banner
Natalia Lehrmann
Gustav Kallan