Den 7. juni offentliggjorde Europa-Kommissionen den europæiske lov om tilgængelighed. Loven dækker visse produkter og tjenester i dele af den kommercielle sektor, hvilket er en slags paradigmeskift i EU, som hidtil kun har haft en lovramme for den offentlige sektor

Loven om tilgængelighed er ambitiøs fordi den kræver digital tilgængelighed i hele værdikæden: producenter, autoriserede repræsentanter, importører og distributører af produkter og tjenester er berørt. Kravene gælder også for offentlige indkøb af produkter og tjenesteydelser omfattet af loven.

EU påbegynder nu en periode, hvor Kommissionen vil samarbejde med eksperter og medlemslandene om at udvikle detaljer i loven og lovgivning om implementering. Derudover vil der blive givet et nyt mandat til de europæiske standardiseringsorganer for at sørge for, at der er en harmoniseret EN-standard, der kan fungere som et minimumskrav. Sandsynligvis vil reglerne bygge på EN301549.

Nogle eksempler på produkter og tjenesteydelser omfattet af loven:

  • Computere (hardware og software)
  • Selvbetjeningsautomater (pengeautomat, billetautomat, check-in-maskine)
  • Bank-tjenester
  • E-bøger
  • E-handel
  • Digitale interfaces i transportsektoren (fly, bus, tog, båd)

Dem der kender til EU-direktivet om webtilgængelighed, kan se både ligheder og forskelle, for eksempel:

  • Lovens overholdelse vil blive overvåget af myndigheder, der arbejder med konkurrence og markedsspørgsmål
  • Der er muligheder for forbrugeren til at appellere om manglende tilgængelighed
  • Medlemsstaterne kan påkræve bøder til dem, der ikke overholder loven
  • CE-mærket vil blive brugt som et middel til at tilkendegive tilgængelighed
  • Medlemsstaterne skal indberette status for Kommissionen

Hvert land har rigelig tid til at gennemføre loven på nationalt plan. Den 28. juni 2025 skal de fleste produkter og tjenester omfattet af loven have opfyldt kravene. Der er dog en lang liste over undtagelser, herunder for kontrakter indgået inden denne dato og for produkter med et såkaldt langt “økonomisk liv”. Selvbetjente maskiner, for eksempel, behøver ikke udfases indtil efter 20 år.

Det vil være spændende at se, hvordan virksomhederne reagerer på strammere krav om tilgængelighed. Vi håber, at denne lov vil få opmærksomhed tidligt, så organisationer der er omfattet vil have gode muligheder for at forberede sig på omstillingen til øget inklusion.

Dette vil også påvirke norsk lovgivning, men generelt går EU i samme retning som Norge i takt med at en del af de norske regler strammes.

Funka tilbyder kurser i den europæiske lov om tilgængelighed for dem, der ønsker at lære mere.

 

Kontakt

Susanna Laurin
Forsknings- og Innovationschef
Email: susanna.laurin@funka.com
Tlf: +46 8 555 770 61

Efterlad kommentar