Betjening af en hjemmeside og de informationer der findes på hjemmesiden, skal være forståelige for brugerne. Lov om webtilgængelighed sikrer, at brugere med funktionsnedsættelser både kan betjene og forstå de offentlige hjemmesider.

Tekstbaseret indhold skal derfor være let læseligt og forståeligt på et menneskeligt sprog. Tekniske termer og ord med ubestemmelig sproglig baggrund, kan dog undtages fra denne regel.

En hjemmeside skal være bygget op, så den præsenteres og fungerer på en forudsigelig måde. Når et element på siden kommer i fokus, må det ikke medføre ændringer i konteksten af siden. Ændres indstillingerne for et sideelement, må det heller ikke medføre automatisk ændring af kontekst uden at brugeren advares herom.

Navigationsrækkefølgen på en hjemmeside skal være den samme på alle hjemmesidens undersider. Sideelementer med samme funktion skal være konsekvent på alle hjemmesidens undersider.

Brugere skal informeres, når indhold kræver input fra dem. Opstår der en inputfejl skal brugeren skriftligt oplyses herom og hvor fejlen findes. Findes der forslag til at rette fejlen, skal disse også præsenteres for brugeren.

Hjemmesider, hvor brugeren pådrager sig juridiske forpligtelser eller indgår økonomiske transaktioner, der tilpasser eller sletter brugerdata i datalagringssystemer skal:

– enten være reversibelt
– kunne tjekkes for fejl
– bekræftes inden afsendelse.

Efterlad kommentar