Hovedopgaver og aktiviteter i DA4You

Mediehuset København står for projektledelsen, hjemmesiden samt Media Action Learning-kurset, der uddanner i brug af digitale medier.

Mediehuset samarbejder med uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer om DA4YOU i Danmark og sørger også for projektkoordinationen i Danmark.

Hvem er Mediehuset København?

Mediehuset København er et medieproduktionsfirma med adresse i centrum af København. Firmaets hovedbeskæftigelse er produktion af indhold til alle digitale medieplatforme såsom tv, virksomheders hjemmesider og de sociale medier. Mediehuset København har i mere end 25 år hjulpet kunder med alt relateret til tv og digital medieproduktion.

Mediehuset har otte fastansatte og et stort antal freelancere, der arbejder med koncept- og programudvikling, journalistik, video, lys, lyd, redigering og grafik. Mediehuset har mange års erfaring med at udvikle og implementere uddannelse og kurser i digital medieproduktion til en lang række organisationer, NGO’er og tv-stationer.