Hovedopgaver og aktiviteter i DA4You
Funka står for uddannelsesmaterialerne, der omhandler direktivet om webtilgængelighed, der er en EU-retsakt, der danner basis for national lovgivning. Funkas undervisning sætter fokus på rettigheder og muligheder for unge med funktionsnedsættelse og brug af lovgivning som et redskab til forbedret tilgængelighed. Som den nationale projektkoordinator i Sverige når Funka ud til organisationer og individer, der har funktionsnedsættelse og inkluderer dem i forberedelse af DA4YOU-kurserne.
Hvem er Funka?
Funka er ledende i Europa inden for feltet “webtilgængelighed”. Firmaet tilbyder ekspertydelser i at udvikle brugervenlige, effektive og tilgængelige løsninger. Firmaet anvender en meget bruger-centreret tilgang med gennemprøvning og et nært samarbejde med slut-brugerne igennem hele design- og udviklingsprocessen. Funka opfattes som en aktør, man referer til i forhold til tilgængelighed i Europa og er meget aktiv i EU-støttede projekter inden for emner såsom e-inklusion, e-ledelse, e-sundhed og e-læring.
På vegne af Europa-Kommissionen har Funka analyseret metoder til at måle tilgængeligheden af websider i Europa og er kommet med anbefalinger om metoder, der kan anvendes til måling af overholdelse af direktivet om webtilgængelighed. Funkas eksperter bidrager også til arbejdet med internationale, europæiske og nationale instanser for standardisering, inklusive vedrørende kognitiv tilgængelighed. Funka har i alt 48 medarbejdere.